Mandag eftermiddag tog vi en tur til Nerja. Jaimes veninde havde overtalt os til at tage med til et fuldmåne arrangement bestående af en digtoplæsning til ære for Miguel Hernández og Luis Rosales. Jeg forstod cirka halvdelen af hvad der blev reciteret, men jeg noterede mig at ordet espuma (skum) blev nævnt op til flere gange, så det må have en stærk symbolsk betydning inden for den spanske poesi. Udover concha (musling) og espina (torn) hører det også til mine favoritgloser.
Efter arrangementet tog vi på restaurant og jeg fik smagt Jaimes favorit-vin El Diamante, en sød let espumante (apropos espuma) fra Málaga. Under middagen blev der filosoferet over livet og døden og øst ud af kvindelig visdom. Jeg havde det lidt som om jeg befandt mig i en af Almodóvars film blidt beskyttet hjertevarme og karakteristiske kvinder. Efter middagen tog vi en taxa til vores camping i Maro, hvor vi havde slået et telt op. Jorden var stenhård og vi sov alle sammen rædselsfuldt. Jeg klistrede fast til liggeunderlaget og hver gang jeg vendte mig lød der en lyd som når man åbner en velcro anordning. Halvt vågen, halvt sovende halvt velcro kom jeg dog igennem natten til endnu en dag i Maro.
Vi spiste morgenmad på pladsen i Maro med udsigt over vandet. Der herskede en kaotisk vind, der fik mennesker, motorcykler og pavilloner til at vælte omkuld. Jaimes veninde var tæt på at få en pavillon i hovedet, så vi skyndte os at spise, for at komme uden for livsfare. Dagen stod på nudiststranden Cantarrijan. Vi købte mad med og spiste frokost på stranden, men vi var ikke forudsigende nok til at tage vores liggeunderlag til de hårde sten. I stedet valgte Jaime at bruge stenene som en massage og som det heldige offer blev jeg bogstaveligt talt begravet i sten. Efter en hel dag med sol, vand, sten og nøgne mennesker, bevægede os mod Benalmádena.